MIKKEL STRØJERS BLOG & PORTFOLIO
Random header image... Refresh for more!

Kategori — Kommunikation & reklame

Metroen i Københavns Lufthavn

Som Head of Marketing i Metroen har jeg den lidt underlige udfordring, at vores skiltning drukner i lufthavnens skilteskov. Faktisk har vi ikke et skilt derude med logo og identitet, der skiller sig ud. Derfor har jeg lavet en langsigtet annonceaftale, så Metroen er sikret synlighed.

Strategien er enkel:

  • Etablere for de rejsende, at Metroen er en mulighed
  • Etablere at det er den hurtigste vej til centrum
  • Etablere at det er den billigste transportform

Gul lufthavnsplakat

Pink lufthavnsplakat

Blå lufthavnsplakat

15 september, 2010   1 Kommentar

Metroen gør byen mindre

Lanceringsfilmen til Metroens nye kommunikationsplatform, som jeg har udviklet.

11 september, 2010   Ingen Kommentarer

Cool Globes Copenhagen

Kom lige i tanke om, at jeg aldrig har fået lagt denne på sitet… I forbindelse med COP15-klimakonferencen i København i december 2009 var Metroen sponsor og arrangør af Cool Globes – 30 store glober, der blev stillet op omkring i Metroen og på Kongens Nytorv. Globerne havde hver sit bud på en løsning på verdens klimaproblemer.

På denne måde ønskede jeg at lave et lille dagligt (og grønt) benspænd for Metropassagererne. Mange andre virksomheder havde travlt med at greenwash’e med diverse grønne kampagner. Det syntes jeg Metroen var for god til – Metroen ER grøn. Den ER en del af løsningen, og det ved de fleste af vores kunder godt. Derfor ønskede vi i stedet at takke dem for deres bæredygtige transportvalg ved at give dem en gratis lille kunstgave.

Udstillingen skabte betydelig omtale både nationalt og internationalt. Du kan se en lille film om projektet og eventen herunder.

I øvrigt blev der udsmykket en speciel Metro-globus af den danske kunstner Jonas Pihl. Globen er opsat på permanent basis på Metrostationen i Københavns Lufthavn.

22 juni, 2010   Ingen Kommentarer

DR laver mediestunt!

Ovenstående er muligvis den mest løgnagtige overskrift, jeg nogensinde har skrevet, men det ville da være smart. Ikke mindst i disse tider, hvor der tilsyneladende ikke er det store i vejen for lige at stikke en hurtig lille løgn for at skabe lidt opmærksomhed.

Jeg tænker naturligvis på, at DR nu – i hvert fald hos undertegnede – har skabt en usandsynlig stor nysgerrighed over at se, hvad den nye dukkefilm og satirejulekaleder, H*A*S*H, er for noget, siden den er blevet kasseret, før den overhovedet er færdigproduceret…

Det er så NU, at man skal lække nogle optagelser på nettet og skabe lidt kult og omtale. Nu har jeg jo selv arbejdet i DR i en årrække og jeg ved jo, at det kunne man naturligvis aldrig finde på. Vel?

17 september, 2009   3 Kommentarer

Selverkendelse i tiende potens…

TDC har i længere tid reklameret for deres nye ventetone igennem d’herrer Søren Rasted og Bent Fabricius-Bjerre. Er det bare mig, eller er det ikke lidt af en falliterklæring at reklamere for en ventetone? Ville det ikke give mere mening at slå på tromme for god kundeservice og ingen ventetid?

Ja, jeg spø’r bare…

Og her er i øvrigt en af reklamerne:

15 september, 2009   3 Kommentarer

Tweet, tweet!

twitter_icon_a

Jeg er endelig begyndt at gøre lidt ved min Twitter-profil, så tag da lige og følg mine updates på twitter.com/strojer – hvis du gider, altså.

Min egen lille pjatte-yndlings-blog, Juniorama, er i øvrigt osse på Twitter her: twitter.com/juniorama, og her får du simpelthen alle indlæg fra Juniorama. Det kan varmt anbefales – det er nemmerlig rigtig sjovt.

15 juli, 2009   Ingen Kommentarer

Fra A til dit Stop-op-sted

Site hvor jeg skriblede noget tekst til, så Københavnerne kunne opleve deres by. Godt og modigt initiativ af Movia. Desværre er sitet ikke online længere.

stop-op-sted

3 marts, 2009   2 Kommentarer

“Glem nu lige strategien et øjeblik…”

… sagde en kreativ direktør fra et andet bureau til mig engang, da vi sad og diskuterede, hvornår strategi ender og kreativitet begynder. Og omvendt. Anledningen var, at jeg var kommet til at sige, at hvis man ikke havde strategien med i baglommen, så kunne det sgu være lige meget at kommunikere og være kreativ. Det skulle jeg så ikke have sagt, for nogle gange skulle man bare se bort fra brief og strategi og bare få den gode idé – sagde direktøren. Og så få strategien til at passe ind i idéen.

Det er jeg altså uenig i. Det er bagvendt i min verden. Her lægger man en strategi og eksekverer kreativt ud fra den. De to begreber hænger uløseligt sammen, hvis man spø’r mig.

Det er lang tid side, at samtalen fandt sted, men jeg kom til at tænke på den igen, da jeg læste denne artikel på information.dk, hvor en af mine helte, tekstforfatteren Frederik Preisler, siger, at…

“… den form for kreativitet, man bruger i reklame, er per definition strategisk – ellers er den ikke noget værd.”

Og så præcist kan man egentlig sige det. At skille kreativitet og strategi ad er nonsens. Jeg havde ikke nogen kilde, som jeg kunne henvise til, da jeg havde diskussionen med den kreative direktør dengang. Men den var altså her – værsgo!

24 februar, 2009   2 Kommentarer

Andet liv til Second Life?

Jeg sad i dag og overspringshandlede på markedsforing.dk, og så faldt jeg over denne artikel, der fortæller, at Second Life nu prøver at komme ind i kampen igen ved at skrue lidt op for brugervenligheden.

Må jeg komme med min umiddelbare dom: Det kommer ikke til at betyde en fløjtende fis. Jeg har aldrig været fascineret af Second Life og har aldrig syntes, at det rykkede noget som helst.

Og hvorfor så det?

  • Det er for tungt og kedeligt
  • Det er for uoverskueligt
  • Det er grimt
  • Der er for meget ventetid
  • Der er for få orker, du kan skyde

Se, allerede når jeg skal remse op, begynder det at kede mig, og jeg må ty til pjat. Nu vil jeg gerne indrømme, at jeg ikke har brugt oceaner af tid på Second Life, men det er der vel også en årsag til. I al beskedenhed plejer jeg at være god til at finde de ting, der er sjove at lege med på nettet, og til denne kategori hører Det Andet Liv ikke.

Jeg husker et foredrag på New Media Days i 2007, hvor Chris Mahoney fra Linden Lab (der laver Second Life) var en tur forbi og holde et oplæg om Second Life. Og jeg husker tydeligt – efter at han havde fløjet rundt med sin figur i en times tid – at jeg tænkte, at det dér det holder sgu ikke. Og det tror jeg stadig ikke. Engang skulle alle virksomheder da helt klart være synlige i Second Life. Hvornår har vi sidst hørt om det?

Men hvad er det så, der holder? I min optik ser vi det allerede i alle de muligheder, der ligger i Flash og i små scripts. Her kan man simpelt lave de universer, spil, quizzer, film, animationer, man skal bruge. Og på en måde som passer til nettets format – og den måde man bruger nettet på. For let’s face it: Internetbrugeren er røvutålmodig. Det skal altså virkelig være flot og lækkert, hvis man skal bruge en masse tid på det. Og… Second Life er ikke flot og lækkert…

17 februar, 2009   Ingen Kommentarer

iPhone home

iPhone home

Denne annonce lavede jeg for Eplehuset, som er den nye, norske (og sejere) konkurrent til Humac i Danmark. Og i denne forbindelse også Telia, der også sælger iPhone. Jeg er selv svært tilfreds med annoncen, da den i mine øjne kommunikerer klart og lige i øjet.

Min idé var enkel. Jeg ville gerne sige, at iPhone jo selvfølgelig hører hjemme i en Apple-butik, da den jo er meget mere end en telefon. Så for at få mest ud af sin investering, skal man altså ikke gå til Telia men ned til eksperterne hos Eplehuset.

Som den skarpsindige læser nok har gennemskuet, er overskriften et spin på “E.T. phone home”… Men det behøver jeg jo selvfølgelig ikke at forklare…

12 februar, 2009   Ingen Kommentarer

Movia partybus

Movias Partybus er et konkurrencekoncept, jeg fandt på sammen med AD’eren for at skabe opmærksomhed for Movias tjeneste MitMovia. Kampagnen bestod ud over selve partybussen af bushængeskilte med spejlkugle, plakater, annoncer og websitet movia.dk/partybus. Kampagnen havde i øvrigt overvældende succes og synlighed – Movia fik flere tilmeldinger end nogensinde før.

Hængeskilt til bussen:

movia_partybus_haengeskilt

Infoplakat:

partybus_infoplakat

11 februar, 2009   2 Kommentarer

Vi åbner for Apple

To annoncer/flyers jeg lavede for Eplehuset, som åbnede en ny butik ved Nørreport. Annoncerne blev indrykket som helsider i gratisaviserne, der jo er et foretrukkent medie for pendlere. Og det er jo særdeles relevant, når butikken jo ligger lige ved stationen… Her blev flyers desuden også uddelt – assisteret af et grønt æble, naturligvis.

Indrykket dagen før åbningen:

eplehuset_onsdag_lille

Indrykket på åbningsdagen:

eplehuset_torsdag_lille

Der var i øvrigt endnu en annonce, der blev indrykket to dage før åbningen. Overskriften var i tråd med de andre, nemlig: “Om 2 dage åbner vi for Apple”.

10 februar, 2009   Ingen Kommentarer

Er du bange for et håndklæde?

Kampagne for Sundhedsstyrelsen som skal gøre op med fordomme mod hiv-smittede.

I forbindelse med kampagnen lavede vi også en viralfilm. Konceptet var enkelt: Kunne vi spore nogle ubevidste fordomme hos folk? Hiv smitter ikke gennem et håndklæde, men ved folk det? Vi satte to håndklæder op på et offentligt toilet i København. Et skilt med teksten: ‘Brugt af hiv-smittede’ og et med teksten ‘Ikke brugt af hiv-smittede’.

Og så filmede vi filmede det hele med skjult kamera. Her er resultatet – ret tankevækkende…

Kampagnen består også af en række annoncer til befolkningen og erhvervslivet. Dem kan du se her:

hiv-annoncer_7

Vi lavede også et website og Facebook-gruppen ‘Jeg er ikke bange for et håndklæde‘. Kampagnen har genereret en massiv omgang PR i en lang række medier. Her er lidt uddrag:

10 februar, 2009   Ingen Kommentarer

Længere end de fleste

Dette er nok den længste annoncetekst, jeg har skrevet indtil videre. Vi ville skabe effekten af, at Mitsubishi Grandis var så lang, at den ikke kunne være i annoncen og bredte sig over midteropslaget over på den anden avisside og skubbede til teksten. Og vupti – så havde jeg jo lige en tekstspalte til venstre, hvor jeg skulle finde på noget bevinget at skrive.

grandis_ind_i_tekst_venstre grandis_ind_i_tekst_hoejre

10 februar, 2009   Ingen Kommentarer

Hvor var det nu?

Direct mail jeg lavede for e-Boks. Jeg tog udgangspunkt i den følelse, vi alle kender, når vi ikke kan finde vores ting.

e-Boks direct mail

5 februar, 2009   Ingen Kommentarer

Ekstra rå fornuft

Jeg stod overfor udfordringen at lancere Mitsubishi Lancer SportBack midt i finanskrisen. Derfor ville jeg gerne have noget ‘fornuft’ med ind i pay-off’et. Men i sig selv er ‘fornuft’ kun en del af det for de fleste, når man skal købe bil. Det handler jo også og design, olie og følelser. Man køber jo også bil med maven. Derfor fandt jeg på ‘Ekstra rå fornuft’ for at få lidt med fra begge verdener. Kampagnen bestod af tv-spots, en række forskellige annoncer og direct mail.

Film:

Klik på billedet for at se filmen.

Annonce:

mitsubishi_lancer_sport_annonce1

4 februar, 2009   Ingen Kommentarer

Del ud af dig selv

urk-folder

24-siders folder jeg lavede for Ungdommens Røde Kors, som skulle rekruttere nye frivillige blandt unge. Det (skidegode) AD-arbejde er lavet af Mette Lehmann. Se hele folderen her.

3 februar, 2009   Ingen Kommentarer

Barnevognsstreamer

En del af en rekrutteringskampagne for Københavns Kommunes dagpleje, jeg lavede. Og hvad er mere nærliggende end at lave klistermærker til de eksisterende dagplejeres barnevogne og klapvogne? Min onkel har altid lavet vittigheder om at få ‘børn på gule plader’, mens han gnækkede i skægget, så udspekuleret ud – og selvfølgelig hentydede til sidespring og det deraf følgende afkom. Her får det en helt anden – og uskyldig – mening…

barnevogsstreamer

2 februar, 2009   Ingen Kommentarer

Frihed på fuld tid

Kampagne for Københavns Kommune, der gerne ville rekruttere nye dagplejere. Vi vandt kampagnen i et offentligt udbud – og det er jo altid svært tilfredstillende at vinde konkurrencer.

Udgangpunktet for kampagnen er den frihed, man har som dagplejer. Det viser vi i tre forskellige ikoniske frihedssituationer snuppet fra klassiske film. Gæt selv hvilke…  Kampagnen bestod af outdoor, events, annoncer, radiospots og meget andet.

Herunder en M65-folder som blev uddelt ved en speciel biografpremiere, som vi lavede.

frihed_paa_fuld_tid_m65folder_front

frihed_paa_fuld_tid_m65folder_bag

Dette radiospot var også en del af kampagnen. Mange reklamefolk synes, at det er dødens pølse at lave radiospots. Men ikke mig. Jeg synes, det er et helt fantastisk medie.

Radiospot. Frihed på fuld tid

29 januar, 2009   Ingen Kommentarer

Mød dine forbindelser ved vandet

Annonce for Copenhagen Island som er en del af Arp Hansens Hotel Group. Udover at jeg selvfølgelig skrev teksten, var motivet og beskæring min idé. Og så var var der jo selvfølgelig en dygtig fotograf.

arp_hansen_moed_dine_forbindelse_ved_vandet

28 januar, 2009   Ingen Kommentarer