Kategori — Webdesign

Jeg sad i dag og overspringshandlede på markedsforing.dk, og så faldt jeg over denne artikel, der fortæller, at Second Life nu prøver at komme ind i kampen igen ved at skrue lidt op for brugervenligheden.

Må jeg komme med min umiddelbare dom: Det kommer ikke til at betyde en fløjtende fis. Jeg har aldrig været fascineret af Second Life og har aldrig syntes, at det rykkede noget som helst.

Og hvorfor så det?

• Det er for tungt og kedeligt
• Det er for uoverskueligt
• Det er grimt
• Der er for meget ventetid
• Der er for få orker, du kan skyde

Se, allerede når jeg skal remse op, begynder det at kede mig, og jeg må ty til pjat. Nu vil jeg gerne indrømme, at jeg ikke har brugt oceaner af tid på Second Life, men det er der vel også en årsag til. I al beskedenhed plejer jeg at være god til at finde de ting, der er sjove at lege med på nettet, og til denne kategori hører Det Andet Liv ikke.

Jeg husker et foredrag på New Media Days i 2007, hvor Chris Mahoney fra Linden Lab (der laver Second Life) var en tur forbi og holde et oplæg om Second Life. Og jeg husker tydeligt – efter at han havde fløjet rundt med sin figur i en times tid – at jeg tænkte, at det dér det holder sgu ikke. Og det tror jeg stadig ikke. Engang skulle alle virksomheder da helt klart være synlige i Second Life. Hvornår har vi sidst hørt om det?

Men hvad er det så, der holder? I min optik ser vi det allerede i alle de muligheder, der ligger i Flash og i små scripts. Her kan man simpelt lave de universer, spil, quizzer, film, animationer, man skal bruge. Og på en måde som passer til nettets format – og den måde man bruger nettet på. For let’s face it: Internetbrugeren er røvutålmodig. Det skal altså virkelig være flot og lækkert, hvis man skal bruge en masse tid på det. Og… Second Life er ikke flot og lækkert…

Og nu til et af de mere nørdede indlæg her på Rabalder. Jeg løb idag ind i lidt småproblemer, da jeg skulle geninstallere Photoshop fra CS3-pakken. Jeg havde haft lidt småproblemer med programmet, så jeg smed det i papirkurven for at installere det igen. Det skulle jeg imidlertid aldrig have gjort på den måde – for nu sagde min Mac, at jeg allerede havde det installeret allerede. Og det havde jeg jo ikke. Eller det havde jeg jo nok lidt – der var i hvert fald stadig nogle filer tilbage, som lå og lavede lavede ged i det hele. Og de filer kunne jeg jo selvfølgelig ikke finde ud af hvad var for nogle. Og så var gode dyr jo rådne.

Men.

Efter lidt googleri fandt jeg dette lille program, som løste alle mine problemer – i hvert fald Photoshopinstallationsmæssigt. Programmet fjerner alle problemfilerne, og herefter er alt en svir.

Du finder programmet, CS3Clean, her:
http://www.adobe.com/support/contact/cs3clean.html

Nogle gange sker det. Det sker faktisk jævnligt. Og nu er det sket igen: Jeg har siddet og fiflet og nørdet lidt og har lavet en del ændringer på min lille møgunge af en side – nemlig juniorama.dk. Tjek det endelig ud.

Blandt andet har sidens faste fans nok lagt mærke til et nyt visuelt design. Eller det er jo ikke helt nyt – men der er i hvert fald kommet et nye topbanner og en lille mand ude i højre side. Junior, som manden hedder, er et portræt af mig, som jo så også bliver kaldt ‘Junior’. Den kække streg, hvormed han er ført ud i livet, er tegnet af Mette, og det skal hun ha’ tak for.

Jeg havde også installeret denne tagcloud, som jeg fandt på den glimrende blog Blogger Buster. Men jeg tog den af igen… Det var sgu som om, at formålet med sådan en tagcloud gik lidt af det hele, når det bliver mere liret end overskueligt. Eller er det bare mig, der er alt for kedelig og tør?

Der er glæder og sorger ved de fleste ting. For eksempel er alt det her Web 2.0-hejs en dejlig ting, for så kan man jo skrive alt muligt nonsens og publicere hint og dint. Det betyder jo, at der er kort fra tanke til handling og videndeling og altmuligt.

Og så igen… Som de opmærksomme nok har lagt mærke til, har Rabalder.dk været nede at vende i et par måneder. Det var resultatet af, at jeg liiiige skulle opdatere WordPress, Rabalders bagmaskineri, til en ny version. Og det gik galt. Pludselig stod jeg med en masse underlige tegn og symboler – og ikke noget site. Og det kan altså tage modet fra de fleste. I hvert fald fra mig. Men her i dag fik jeg taget mig sammen til at webnørde med skidtet. Havde heldigvis taget en back-up af databasen.

Og nu kører vi igen. Det gik næsten smertefrit. Skulle jo selvfølgelig lige ind og skrive alle æ, ø og å’er igen. Det manglede da bare. Jo, jo…

Tillykke til mig. Og dig.

Rabalder har fået ny indpakning. I den nærmeste tid vil jeg nusse omkring det, så sitet kommer op at køre og rent faktisk får noget indhold…