Cool Globes Copenhagen
Kom lige i tanke om, at jeg aldrig har fået lagt denne på sitet… I forbindelse med COP15-klimakonferencen i København i december 2009 var Metroen sponsor og arrangør af Cool Globes – 30 store glober, der blev stillet op omkring i Metroen og på Kongens Nytorv. Globerne havde hver sit bud på en løsning på verdens klimaproblemer.
På denne måde ønskede jeg at lave et lille dagligt (og grønt) benspænd for Metropassagererne. Mange andre virksomheder havde travlt med at greenwash’e med diverse grønne kampagner. Det syntes jeg Metroen var for god til – Metroen ER grøn. Den ER en del af løsningen, og det ved de fleste af vores kunder godt. Derfor ønskede vi i stedet at takke dem for deres bæredygtige transportvalg ved at give dem en gratis lille kunstgave.
Udstillingen skabte betydelig omtale både nationalt og internationalt. Du kan se en lille film om projektet og eventen herunder.
I øvrigt blev der udsmykket en speciel Metro-globus af den danske kunstner Jonas Pihl. Globen er opsat på permanent basis på Metrostationen i Københavns Lufthavn.
0 kommentarer
Skriv din mening herunder.
Skriv en Kommentar