Om at skrive sig ind i ting

Jeg skriver hver dag. Jeg lever af det. Jeg er en såkaldt professionel kommunikateur. Jeg skal finde på nye, kreative løsninger hver dag. Og det kræver, i sær når jeg skal skrive på nye ting, at jeg skal skrive mig ind i skidtet, før jeg kan finde ud af, hvordan det skal grejes. Altså – hvordan er tonen? Er sætningerne korte eller lange?  Er det humoristisk, seriøst, plat, højtravende eller hvadvedjeg?

Sagen er, at det ved jeg sjældent på forhånd. Nogen gange finder jeg hurtigt ud af det, andre gange ikke – om overhovedet.

Det er lidt sådan, jeg har haft det med denne blog. Jeg har aldrig fået skrevet mig ind i den. Hvad skal der stå? Skal det være bundseriøst og kun handle om arbejdsrelaterede ting? Det troede jeg i begyndelsen – men jeg fandt hurtigt ud af, at så ville jeg sgu kede mig bravt. Og så ville jeg ikke få ‘mig selv’ med. Og det manglede da bare lige. På den anden side gider jeg heller ikke udlevere mit privatliv og være alt for udleverende. Jeg er ikke typen, der lægger alle billeder på Facebook og deslignende. Dertil er jeg for blufærdig.

Så hvad er konklusionen? Det må blive midt imellem. Et eller andet sted. Men hvor – det skal jeg lige have skrevet mig ind i.

Det handler også om, hvem målgruppen er. Og det ved jeg faktisk ikke. Indtil videre – og især siden mit indlæg i går – skriver jeg sådan set bare for mig selv. Og så må jeg se, om der dukker en læser op hist og pist.