Om længden på mine blogindlæg og om længden fra tanke til handling

Jeg har lige gjort en erkendelse. Den er, at hvis jeg ikke skriver mine tanker, idéer og alt det andet ned med det samme, så bliver det sgu aldrig til så meget, som jeg gerne vil. Og det er pisseirriterende, for jeg får faktisk dårlig samvittighed over det.

Én af årsagerne er blandt andet, at jeg har den dér akademiske erhvervssygdom, som gør, at jeg skal gennemtænke alt i hoved og røv, før jeg får skrevet det ned. Og så bliver det, der begyndte som en flygtig tanke, pludselig til et lidt større projekt, som jeg så skal have tid til. Og så flygter den flygtige tanke ofte ud af mit hovede. Og så er den væk. Pis osse.

Dette gælder også blogindlæg her på bloggen. Jeg har ikke tal på, hvor mange ting jeg ville have skrevet, som ikke lige blev.

Men nu skal det være anderledes. Jeg vil være ligeglad med ikke at have tænkt det helt igennem. Jeg vil bare skrive. Og så kan det jo være, at indlæggene bliver lidt kortere. Men under alle omstændigheder er det jo også længere, end hvis de slet ikke bliver skrevet…

Dette blogindlæg er første skridt. Det startede som en flygtig tanke og erkendelse, men nu er det tastet ned. Jeg gjorde det, og det tog mig 10 minutter. Max. Så må det bære eller briste.