MIKKEL STRØJERS BLOG & PORTFOLIO

Denne annonce lavede jeg for The Square, som er et gennemdesignet hotel på Råhuspladsen i København. Jeg var lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe sagen an. Men jeg havde to kriterier, som  jeg gerne ville opfylde: Der skulle leges med navnet ‘The Square’ og hotellets fede beliggenhed på Rådhuspladsen skulle fremhæves.

Jeg var (bl.a. også sammen med AD’eren) rundt om forskellige ting for at komme ind til idéen. Jeg printede beliggenheden ud på Google Maps. Tegnede kasser (squares/kvadrater/firkanter) rundt  om og prøvede at finde grebet. Det blev bare på en eller anden måde for kedeligt. Det kreative greb endte med at blive enkelt: Simpelthen omkring den ‘aura’, som Rådhuspladsen har. Den står som symbolet på det mest centrale i København.

På en eller anden måde kom det gamle hæderkronede spil, Matador, ind i billedet. Her er Rådhuspladsen den dyreste og mest eksklusive grund. Jeg fandt mit gamle Matador frem og begyndte at læse kortene – og som en åbenbaring stod den der: “Ryk frem til Rådhuspladsen”. Der var den! Få hotel på Rådhuspladsen – såre simpelt.

Jeg supplerede den så med noget brødtekst, som legede med navnet ‘The Square’ – helt firkantet sagt…

Annoncen er bl.a. indrykket på bagsiden af Berlingske Nyhedsmagasin.

Annonce for Ungdommens Røde Kors til Ud & Se.

Nogle gange sker det. Det sker faktisk jævnligt. Og nu er det sket igen: Jeg har siddet og fiflet og nørdet lidt og har lavet en del ændringer på min lille møgunge af en side – nemlig juniorama.dk. Tjek det endelig ud.

Blandt andet har sidens faste fans nok lagt mærke til et nyt visuelt design. Eller det er jo ikke helt nyt – men der er i hvert fald kommet et nye topbanner og en lille mand ude i højre side. Junior, som manden hedder, er et portræt af mig, som jo så også bliver kaldt ‘Junior’. Den kække streg, hvormed han er ført ud i livet, er tegnet af Mette, og det skal hun ha’ tak for.

Jeg havde også installeret denne tagcloud, som jeg fandt på den glimrende blog Blogger Buster. Men jeg tog den af igen… Det var sgu som om, at formålet med sådan en tagcloud gik lidt af det hele, når det bliver mere liret end overskueligt. Eller er det bare mig, der er alt for kedelig og tør?

Så hørte jeg jo så lige P3 Nyhederne i morges. Det er der i og for sig ikke noget nyt i. Og nyhederne indeholder jo så – nyheder. Og en af disse var, at Ny Alliance skifter navn til Liberal Alliance. Fint nok. De famler videre. Men det der slog mig var, at Anders Samuelsen udtalte, at de gerne vil VÆRE mere liberale. Nu tror jeg aldrig, at jeg kunne finde på at sætte krydset ved partiet, men det virker sgu da lidt utroværdigt, når politikere udtaler, at han gerne vil VÆRE noget. Man ER sgu da mere liberal… Er man ikke?

Under alle omstændigheder er det ikke den skarpeste kommunikation. Hvis man spø’r mig.

Billedet er fra Tour de France i begyndelsen af sidste århundrede. Det var dengang, man kørte på karbonader og kærnemælk, og EPO og hæmatokritværdier var lige så nærværende som en tur på månen.

Og hvem siger i øvrigt, at man ikke kan hygge sig lidt, når man nu alligevel sidder på geden? Har du ikke lige lidt ild, Francois?

Nogle gange må man jo bare tage hatten af.

Jeg kender det selv fra hverdagen i reklameverdenen, hvor de kreative nødder ofte kan være yderst svære at knække. Vi har igennem tiden set masser af eksempler på kiksede reklamer på produkter, som er svære at greje, og som dermed afføder nogle forfærdelige reklamer. Fx Always og “prøv det, prøv det!”. Og hvad med glasperler i bleer – bare sådan for lissom at vise, hvordan tis gør… Hvad fa’en sker der for det!?

Jo, jo… Der er forskel på gode idéer og kreativitet. Og dermed også om resultatet bliver elegant eller ej. Her er et eksempel på en original og elegant løsning på et ellers ‘kedeligt’ produkt. Watch, think and learn.

… Det er ret svært at holde sådan en blog som den her opdateret. Hvis man ikke har så meget tid. Og er lidt doven oven i hatten. Lissom mig.

Sikke en redelighed. Nå, jeg skal også snart på weekend…

Hvordan beder man nogle buspassagerer om at gå ind på et site og udfylde et skema? Overskriften på dette indlæg var min løsning. ‘Må vi låne din hjerne i 5 minutter?’ fremgik på dette blå postkort, som Movia skulle dele ud i bus 300S. Den slags små opgaver kan jeg godt lide. Det dér med at ulejlige folk på en sjov måde. Eller… Som JEG synes er sjov. Hehe.

Bagsiden:

Da jeg arbejdede i DR forsømte jeg ikke mange muligheder for at brokke mig over DRs håbløse tilgang til streaming. Det har altid været et meget stort mysterium for mig, hvorfor DR har insisteret på at basere online-streamingen på Windows Media Player, når man skulle se dr.dk tv. Altså helt ærligt. Windows Media Player. Jeg er Mac-bruger – indrømmet, men jeg hører ikke til gruppen af Apple-fanatikere, der nærmest lever og ånder for det lille æble og bare synes, at de dér PC-brugere er nogle spasre (ja, sådan staves det i flertal her hos mig). Men det er da ubegribeligt, at DR i den grad bare ignorerer Mac-folket (og Linux’ ditto) ved at vælge en Windows-platform. Jeg betaler gerne licens, men så skal tilbuddene også være for alle – uanset hvilken computer, man nu bruger. Bevares, man kunne godt streame før, men kunne fx ikke se i fuld skærm.

Men nu skal det være anderledes. DR har netop åbnet en betatest, hvor man kan streame med åbne standarder. Det betyder, at vi nu kan bruge QuickTime og VLC Player.

Hurra for det. Og også hurra for at DR er trådt ind i beta-alderen og åbner tingene på forsøgsbasis, før de bliver endelig lanceret. Det samme så vi ved redesignet af dr.dk, der også blev smuglanceret i beta-version.

Og lidt malurt i bægeret: Hvorfor bruger man ikke bare Flash-afspilleren over det hele? Ligesom DR fx gør det ved Flemmings Helte på dr.dk/flemming? Så ville vi være helt fri for alt det software-hejs.

Jeg sad og zappede rundt på flimmeren her til aften og dumpede forbi DR1, som viste Rejseholdet. Og så var det, at det slog mig: Var serien mon blevet en ligeså stor succes, hvis den nu havde heddet ‘Pejseholdet’?

Så havde Mads Mikkelsen været ham den lækre, der stod og solgte Morsø-brændeovne nede i Pejseforum. Og damerne havde været helt vilde med ham. Eller noget.

Og Lars Bom ville være den sådan lidt mystiske skorstensfejer.

Er der nogen, der kan forklare mig det? Hvorfor Toyota har valgt at hælde værkstedshumoren ud med badevandet? Jeg ved ikke, om det er mig, der er bovlam eller det, der er værre, men jeg forstår simpelthen ikke den hersens nye reklame fra Toyota.

Overhovedet ikke faktisk. Altså de sommerfugle der? Hvor fa’en kommer de fra? Og ham filejsen, der springer ud i nogle airbags? Jo, jo – flotte billeder og alt det dér. Asparges mig vel – men alligevel.

Med den nye reklame har man endegyldigt (eller indtil videre i hvert fald) valgt at skylle Ole O, Carina og Bruce og ’112% i orden’ ud med badevandet. Et reklameunivers, der er bygget op i årevis. Og som oven i købet er prisvindende.

Og nu er det altså ikke fordi, jeg er i mod forandringer eller noget, men jeg må altså indrømme, at jeg ikke forstår strategien bag. Altså – hvad er det for en historie, man prøver at fortælle? Hvorfor er det her en bedre historie, og hvad er det lige, at den her bid film gør for Toyotas brand i Danmark? Skal Toyota ‘bare’ være ren feel good?

Anybody outthere? Hvem ved det eller kan forklare mig det? Så vidt jeg ved, er det Wibroe, Duckert & Partners (jeg er helt pjattet med deres hjemmeside i øvrigt), der står bag. Og de plejer sgu da at være seje, men det her synes jeg er lidt en ommer. For nu at bruge deres egen terminologi.

Hov. Jeg glemmer da helt, at jeg lige har en lille positiv ting at slutte af på. Det er jo en fed sang, de har valgt til filmen; Blondie: Heart of Glass.Surere skid er jeg altså heller ikke. Det manglede da bare.

En måned er der gået. En måned med min nye virkelighed. Arbejdsmæssigt i hvert fald. Efter fire-et-halvt år i gode, gamle Tante DR har jeg solgt mig selv til den kommercielle verden og er blevet tekstforfatter i BOCCA Reklamebureau pr. 1. januar 2008.

Jeg har altid vidst, jeg ville være reklamedreng på et tidspunkt, og nu skete det altså. I skrivende stund er jeg en én måned gammel reklamebaby, som lige så stille begynder at kravle i min nye verden.

Eller så slemt er det jo ikke. Jeg bilder mig da ind, at jeg både kunne gå og løbe, da jeg første gang tog trappen de 820 (så’n ca.) trin op på bureauet på Sankt Annæ Plads 11. Har jo lavet nogle rigtig store markedsføringsting på DR og har skrevet konstant i 4,5 år,  men de nye udfordringer er tiltrængte og spændende. Argh jeargh! Kan bruge min tid på den kreative side af sagen i stedet for at svare på tonsvis og atter tonsvis af mails.

Der er glæder og sorger ved de fleste ting. For eksempel er alt det her Web 2.0-hejs en dejlig ting, for så kan man jo skrive alt muligt nonsens og publicere hint og dint. Det betyder jo, at der er kort fra tanke til handling og videndeling og altmuligt.

Og så igen… Som de opmærksomme nok har lagt mærke til, har Rabalder.dk været nede at vende i et par måneder. Det var resultatet af, at jeg liiiige skulle opdatere WordPress, Rabalders bagmaskineri, til en ny version. Og det gik galt. Pludselig stod jeg med en masse underlige tegn og symboler – og ikke noget site. Og det kan altså tage modet fra de fleste. I hvert fald fra mig. Men her i dag fik jeg taget mig sammen til at webnørde med skidtet. Havde heldigvis taget en back-up af databasen.

Og nu kører vi igen. Det gik næsten smertefrit. Skulle jo selvfølgelig lige ind og skrive alle æ, ø og å’er igen. Det manglede da bare. Jo, jo…

Tillykke til mig. Og dig.

For tredje år i træk er jeg presseansvarlig på den elektroniske musikfestival ‘Public Service‘, som løber af stabelen 17.-18. august omkring DR Byen. 5 scener, 15 live-koncerter og 25 DJ’s.

Det bliver et bal, så kig forbi. Der er billetter på Billetnet.

Klik på billedet for at se tv-spottet for P3 Guld

Som markedsførings- og presseansvarlig for P3 Guld på DR2 lavede jeg i 2006 disse tv-spots. De er klippet af Michael Schwanenflügel. Vores idé var at lave nogle trashede, skæve spots med uforudsigelige surrealistiske elementer. Således legede vi både med jernstånger, gamle damer og hunde under optagelserne. Og så en række af Danmarks fremmeste musikere selvføgelig. Heriblandt Mikael Simpson, Trentemøller, Infernal, BliGlad, Natasja, Oh No Ono og Broken Beats.

Vi lavede seks forskellige versioner, og denne version, hvor Mikael Simpson og Anders Trentemøller tager pis på hinanden, er min helt klare favorit. Den blev i øvrigt indsendt af DR til Promax-nominering, som er tv-trailerens ‘Oscar’ for nu at sige det lidt fladt…

De andre versioner kan du se her, her, her, her og her.

Jeg lavede i samarbejde med min ‘partner in crime’, Michael Schwanenflügel, disse to tv-spots for Danish Music Awards 2007, som jeg er markedsførings- og presseansvarlig for. De blev vist på DR1 og DR2 op til showet 3. marts 2007. De er tematiseret omkring kategorierne ‘Årets Danske Sanger’ og ‘Årets Danske Hit.

Se tv-spot 1 for DMA 07 og se tv-spot 2 for DMA 07

Jeg lavede disse to tv-spots (eller reklamer om man vil) for dr.dk/netradio. Tv-spotsene blev sendt på DR1 og DR2. Grundidéen var at synliggøre den umiddelbare værdi, som netradioen kan give i en grå hverdag. Og så selvfølgelig at anskueliggøre de forskellige kanalers musikprofil og alsidighed. Filmene blev lavet sammen med Thank You. Kampagnen omfattede også ekstensiv web-spotning på dr.dk, radiospots på P3 og P4, klistermærker samt en annonce i VICE Magazine.

Tv-spot 1 med DR R&B, DR Allegro og DR Dansktop (klik på billedet for at se tv-spottet):

Og tv-spot 2 med DR Electronica, DR Folk og DR Modern Rock:

Her kan du downloade mit speciale, som jeg afleverede i maj 2004 i forbindelse med min kandidatgrad (cand.comm.) i Kommunikation og Virksomhedsstudier på RUC.

Du må hjertens gerne downloade specialet, bruge det, citere fra det, fyre op i kaminen med det – eller hvad ved jeg? Det eneste, det kræver, er, at du lige skriver en kommentar til denne post – så får du passwordet til specialet i sin helhed i pdf-format. Det koster selvfølgelig ikke noget.

Det er ikke fordi, jeg vil spille vigtig. Eller noget. Men jeg synes dæleme, at det er spændende at se, hvor og af hvem specialet bliver brugt.

Specialet blev bedømt til et 10-tal for kommunikationsdelen og til et 10-tal for virksomhedsstudiedelen. Du kan læse et resumé af specialet herunder.

—
Resumé af specialet:

‘Virksomhed X – fusion, kultur, forandring’
(integreret speciale i Kommunikation og Virksomhedsstudier)

Fusioner mellem virksomheder er i høj grad en realitet i erhvervslivet. Et incitament til disse fusioner er ofte et ønske om at opnå synergier. Dog kan der være en tendens fra ledelsens side til at fokusere på økonomiske kalkuler og forretningsmæssige strategier, mens ‘bløde’ faktorer som mennesker, værdier og kultur bliver negligeret.

Denne afhandling tager udgangspunkt i et intensivt casestudie af ‘Virksomhed X’, som er resultatet af en fusion mellem ‘Virksomhed A’ og ‘Virksomhed B’ den 1. april 2003. Efter fusionen er ‘Virksomhed X’ Danmarks største virksomhed indenfor sin branche (det grafiske felt).

I afhandlingen er fokus på de førnævnte ‘bløde’ faktorer, idet fusionen bliver analyseret ud fra en organisationskulturel vinkel. Således er omdrejningspunktet i analysen de integrationsmæssige problemer mellem de to virksomheders medarbejdere, og hvorledes deres organisationskulturelle baggrund har indflydelse på integrationen. I den forbindelse analyseres også den interne kommunikation i form af medarbejdernes formelle, uformelle, vertikale og horisontale informationsbehov. Et andet punkt i analysen er ledelsens tiltag for at integrere medarbejderne. Sluttelig gives en tolkning af kendetegnene ved den fusionerede virksomheds organisationskultur.

Det empiriske grundlag for undersøgelsen er en kombination af en række forskellige kilder. I to måneder blev ‘Virksomhed X” hverdagsliv observeret, og disse observationer blev nedfældet i en dagbog. Desuden blev der foretaget en række interviews med ledelsen. Ydermere afholdtes en fokusgruppe med medarbejderne.

For at skabe et teoretisk perspektiv i empirien tages der udgangspunkt i Edgar H. Scheins funktionalistiske organisationskulturopfattelse. For at skabe yderligere nuancering diskuteres dette udgangspunkt med Majken Schultz’ symbolske organisationskulturopfattelse. For en forståelse af forandringsdynamikker og forandringsmodstand inddrages John P. Kotters teorier. Hans funktionalistiske og lineære teorier bliver ligeledes sat i et symbolsk perspektiv. Desuden ses kommunikationen også ud fra et funktionalistisk og symbolsk perspektiv.

På baggrund af en analyse ved hjælp af nøglebegreber fra den funktionalistiske tilgang nuanceret med den symbolske tilgang viser afhandlingen et billede af ‘Virksomhed X’ som en virksomhed, hvor medarbejderne ikke er fuldt ud integrerede. Virksomhedens ledelse har i forlængelse af dette ikke formået at løfte den integrationsmæssige opgave og har heller ikke haft tilstrækkelig forståelse for medarbejdernes informationsbehov.

>> Du kan downloade specialet her! <<

(Læg en kommentar for at få kodeordet gratis)

Jeg er i øjeblikket i gang med ‘Not Really Important‘, som er et projekt, der skal levere mobilt indhold. Projektet er et samarbejde med Tomas Barfod (Filur og WhoMadeWho) og drengene bag Rhesusb, Jonas og Daniel Buus.

Projektet lanceres i efteråret.