Selverkendelse i tiende potens…
TDC har i længere tid reklameret for deres nye ventetone igennem d’herrer Søren Rasted og Bent Fabricius-Bjerre. Er det bare mig, eller er det ikke lidt af en falliterklæring at reklamere for en ventetone? Ville det ikke give mere mening at slå på tromme for god kundeservice og ingen ventetid?
Ja, jeg spø’r bare… 
Og her er i øvrigt en af reklamerne:
3 kommentarer
Tror måske mere, at de gerne vil kommunikere, at TDC er…’God tone’, og så arbejdet baglæns. I mine øjne…igen…et eksempel på, at kreativiteten vinder – for kreativitetens skyld.
jo, har haft nøjagtig samme tanke. Det synes lidt som om at vi har ikke noget rigtig fedt at reklamere for (skal ikke kunne sige om de har i øjeblikket) så vi må finde på noget andet, hvor gammel og ung i øvrigt synes hinanden er tåbelige. Kan være det er mig der ikke er for skarp dér, men har simpelthen ikke rigtig fanget, hvad de har villet med det..
Jinglen er tyv stjålet fra en sang der hedder “Thee I Love” fra filmen “Friendly Persuasion” Man kan høre det på youtube.
Det er nemt at hugge når musikken er så gammel at man ikke tror der er nogen der kan huske den.
Skriv en Kommentar